Mojn, jeg er Amrit!

Eksil-sønderjyde i storbyen med en farverig og anderledes garnbutik i hjertet af Valby. Vi har garner, du ikke finder alle steder. Jeg er oprindeligt uddannet i litteraturvidenskab og har i mange år arbejdet med skønlitteratur. Men efter endnu en stress-sygemelding og en stor hjerteoperation lagde jeg mit liv og mit arbejdsliv om og driver nu Amrit Strik - båret af passion og kreativitet. Faktisk begyndte jeg først at strikke i 2019, jeg har bare strikket rigtig meget siden da. Nu kan jeg ikke undvære det og strikker hver dag. Jeg MÅ have pindene i hænderne. Jeg arbejder nu privat en del med strikkede skulpturer og tekstilkunst og elsker det.

  • Kolonne

    Hej, jeg hedder Pernille. Jeg er 25 år gammel og læser samfundsøkonomi på RUC. Min strikkerejse startede gennem min svigermor, som hjalp mig i gang. Jeg færdiggjorde mit første større strikkeprojekt i 2024, og jeg har siden været helt bidt af strik og hækling. Jeg er draget af det kreative, men samtidigt matematiske og logiske, i strik og synes, det er sjovt at eksperimentere med at ændre eller tilpasse opskrifter til mine egne præferencer. For tiden har jeg mit strik med allevegne, jeg går, og prøver at præge familie og venner til selv at begynde. <3

  • Emmelie

    Hej, jeg hedder Emmelie. Jeg er 23 år og er i gang med at læse til jordemoder på Nørrebro. 

    Jeg har altid elsket at være kreativ, om det så gælder at strikke, lave mad, tegne eller sy. Derfor nyder jeg at være omringet af alle de andre kreative mennesker her hos Amrit og blive inspireret. 

    Jeg nyder at lære nye ting, når jeg strikker - og min nyligeste interesse er at strikke med mønster.

  • Freja

    Hej, jeg hedder Freja, er 23 år og læser til lærer på Frederiksberg. 

    Jeg begyndte at strikke under corona i 2020, men har elsket håndværk, siden jeg var lille. I 2023 brugte jeg et halvt år på Rødding Højskole, hvor jeg fordybede mig i tekstil og håndværk. 

    Nu nyder jeg at kombinere studiet med arbejdet i Amrit Strik – og når jeg ikke strikker, kan du finde mig med en hæklenål i hånden.

  • Anine

    Hej, jeg hedder Anine. Jeg er 21 år og læser sociologi. 

    I starten af 2025 tilbragte jeg nogle måneder på Uldum Højskole, hvor jeg havde strik som et af mine valgfag. Det var her, jeg for alvor lærte at strikke, og jeg blev hurtigt bidt af det! Jeg har også hæklet i noget tid, og det synes jeg er mindst lige så sjovt. 

    Jeg elsker den ro, hygge og kreativitet, der følger med både strik og hækling, og jeg synes, det er fantastisk at kunne forvandle garn til noget smukt og brugbart.

Om Amrit Strik

Vi er en hyggelig garnbutik i hjertet af Valby med et farverigt udvalg af garner, du ikke ser alle vegne.

Vi har også webshop og sender til hele landet. 

Det ligger os på sinde, at de garner vi sælger, behandler mennesker, dyr og natur så godt som muligt. 

Og vi samarbejder helst med mindre, minoritetsdrevne virksomheder. Vi har et anderledes udvalg af garn og produkter og sælger derfor også mærker, som du ikke kan købe andre steder samt et stort udvalg af håndfarvede garner. 

Vi har en hyggelig og uformel stemning og en stor fast kundegruppe, hvoraf vi kender navnene på de fleste. Og vi vil rigtig gerne have dig med ❤️. 

Byttepolitik

  • Du kan bytte til andet el. tilgodebevis
  • Vi giver ikke penge retur
  • Du behøver ikke kvittering
  • Tilgodebevis og gavekort gælder i 2 år
  • Vi bytter inden for 3 måneder